page8-shapeimage_2
Photo: Water ApS

Klor bruges til at rense og desinficere vandet i svømmebassiner for at forebygge/undgå smittespredning.

Hvad er trihalomethan (forkortet THM)? Trihalomethaner er en kemisk forbindelse, som bliver dannet, når kulstof og halogener, især klor og brom reagerer med hinanden. Ved trihalomethaner forstås stofferne kloroform, bromdiklormethan, dibromklormethan og bromeform. Kloroform er den trihalomethan, der forekommer hyppigst og i størst koncentration. Kloroform er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

THM er en stofgruppe, der dannes, når klor reagerer med det organiske materiale, som er i bassinvandet. Det vil sige hud, hår, make-up, skæl, kropsvæsker og lignende fra de badende.
THM vil kunne findes i alle svømmebade både i vand og i luften. Indholdet i luften skyldes, at THM fordamper fra bassinvandet. Den højeste koncentration vil være lige over vandoverfladen. Indholdet af THM kan variere fra svømmehal til svømmehal, afhængig af indholdet af organisk stof, antal badende samt ventilationen af svømmehallen mv.

Grænseværdier i svømmebassiner på 25 m eller større må der ikke være over 50 mikrogram/l (kravværdien). For øvrige bassiner, som f.eks. varmtvandsbassiner, spa-bade mv. er værdien 100 mikrogram/l.

THM kan optages i kroppen ved hudkontakt med bassinvandet, ved indånding og hvis man sluger vand. Når det drejer sig om svømmere er optagelse af THM gennem huden også af betydning. Optagelsen af THM stiger med den tid, man opholder sig i vandet og med intensiteten af svømningen.

Miljøstyrelsen vurderer, at der kun er en meget lille risiko for, at man kan blive syg af den mængde THM, som man udsættes for, når man går i svømmehallen. For at der overhovedet er en risiko, skal man svømme over 20 timer om ugen gennem mange år i en hal, hvor indholdet af THM ligger over 25 mikrogram/l. 

Husk altid at vaske sig grundigt før badning, at vasket sved, creme og make-up af. Det er når klor reagerer med organisk materiale, at THM bliver dannet.
Derfor er det af stor betydning at vide hvor meget total Klor, frit Klor, bundet Klor der er i badevandet, samt HTM.

Brug af diatomit til filtrering af vand forekommer i en række svømmehaller. Det særlige ved diatomit er, at det blandt andet indeholder krystallinsk kvarts – et stof, som er på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer.