
Photo: Water ApS
PARASITÆRE INFEKTIONER OVERFØRT VIA LEVNEDSMIDLER , VAND OG SVØMMEBASSINER
Flere infektioner med parasitter kan give diaré. De hyppigste er: Giardia, Cryptosporidium og Entamoeba (amøber). De to første findes i Danmark. I Danmark er de fleste tilfælde af diaré pga. infektion med parasitter forårsaget af smittet i udlandet i forbindlese med rejser.
Giardia-infektion
Infektion med Giardia lamblia (intestinalis) en den hyppigste parasitære diarésygdom i Danmark. Giardia overføres med forurenet drikkevand og mad forurenet via vand, og i svømmebade.
Det er endnu ikke klart i hvor høj grad Giardia er en zoonose, men Giardia findes hos en lang række vilde dyr samt hos husdyr.
Cryptosporidiosis (infektion med cryptosporidier)
Cryptosporidium parvum overføres med forurenet drikkevand og mad forurenet via vand, og i svømmebade. Parasittens naturlige reservoir er dyr, først og fremmest kalve, men forskellige typer af Cryptosporidium kan findes hos de fleste dyr. I Danmark er ca. 2/3 af påviste infektioner erhvervet under en udlandsrejse.
Infektioner med Cryptosporidium kan optræde i epidemier, hvis Cryptosporidierne spredes til drikkevand eller I svømmebade. I modsætning til de fleste vandbårne mikroorganismer er Cryptosporidier særligt modstandsdygtige for behandling med klor. Større og mindre sygdomsudbrud er set i områder, der anvender overfladevand til drikkevand, eller i situationer hvor grundvand er blevet forurenet. Udbrud i svømmebassiner er almindeligt forekommende i udlandet.
Amøbedysenteri (Entamoeba
Infektion med Entamoeba histolytica kan give amøbedysenteri, dvs. tarminfektion med blodige diaréer. Parasitten findes ikke i Danmark. Infektionen overføres med forurenet drikkevand og mad forurenet af vand og i svømmebade
Der findes også en anden type amøber (Entamoeba dispar), som ikke kan adskilles fra E. histolytica i mikroskopet, men kun ved genteknologiske metoder. Denne amøbe forårsager ikke diaré. Udbredelsen af E. dispar i Danmark kendes endnu ikke
Kilde: Statens Serum Institut